Indledning

 Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf.

 

Baggrunden er Dagtilbudslovens § 5 og §3, samt Serviceloven § 146 og Retssikkerhedslovens § 16 (se mere info  på Viborg.dk)

Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling.

Område nord:

Seks kommunale børnehuse

To selvejende børnehuse

To samdrevne børnehuse

En puljeordning

 

Område sydvest

Seks kommunale børnehuse

Et selvejende børnehus

Område øst:

Ni kommunale børnehuse

To selvejende børnehuse

 

Område Vest

Syv kommunale børnehuse

Et samdrevent børnehus

Et selvejende børnehus

 

 

Område Sydøst

Fire kommunale børnehuse

 

 

 

 

Form og indhold

I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende.

Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde:

Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget.

Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn.

Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6.

I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne.

Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med  flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger.

Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min.

På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager.

 

 

 

 

 

 

 

Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune – dialog skema

 

Børnehus: Spurvehuset

Deltagere:  Helle Klingenberg, leder, Karin Hvidberg, souschef, Henriette Bjørn, pædagog i bh.AMR, Louise Frost, pædagog i vuggestuen  og TR.

Dato: 29 marts 2017

1.Marte Meo ( indsatsområde)

Hvordan arbejdes der med Marte – Meo metoden?

Hvad viste observationen?

Indsats

Ved børn der har udfordringer laves et forløb, personalet kigger på det sammen på p- møder. Der arbejdes med udvalgte temaer ( grundprincipper) i en periode af gangen. Der er et fast punkt på p- møder med at lave analyser af medarbejdere i samspil og relationer.

Har haft et internt kursusforløb med Jytte Birk.

Leder er udannet Marte Meo terapeut.

Marte Meo er en naturlig del af både gruppemøder og forældresamtaler ( der vises videoklip)

Haft netop haft en p- weekend hvor der blev gjort status, og det lever videre. Alle der bliver ansat i Spurvehuset skal gennemgå et marte – meo kursus.

 

Observation:

Personalet har god kontakt med børnene, der er en god stemning. Personalet benævner og bekræfter børnenes initiativer.

 

Udviklingspunkter

 

Der udarbejdes en velkomstfolder med info til forældrene vedr. marte meo

Evt. inddragelse af forældre i forhold til anvendelse af marte meo principperne.

2.Grundlag for børns læring (indsatsområde)

Hvordan arbejdes der med dette grundlag?

Indsats

 

Er blevet introduceret til materialet og i gang med drøftelser på p- møder.
Materialet ( plakater) hænger på p- stuen, og materialet bruges med de spørgsmål der er.

Passer godt ind de drøftelser der er i området omkring læring. ( skole og dagtilbud)

Alle har taget godt imod materialet.

Hænger godt sammen med praksis.

Udviklingspunkter

Der arbejdes videre med processen i forhold til materialets udarbejdede guidespørgsmål.

 

3.Sprog (indsatsområde)

Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige?

Indsats

Der er sprog I alting og hele tiden.
Vuggestuen arbejder med hit med musikken som brugs aktivt hver dag, når der er samling og i aktiviteter i øvrigt.

Der er sproggrupper i vuggestuen ( lille gruppe) og der arbejdes med dialogisk læsning.

Pædagogerne på stuerne laver sprogtesten når barnet nærmer sig de 3 år. De der kommer fra dagplejen bliver sprogvurderet når de er 3,3 år.

Hver uge brugs 3 timer på en mindre grupper, hvor børn der har brug for en fokuseret indsat kan blive stimuleret.( børnehaven)

Marte meo understøtter den generelle indsats

Der afholdes sprogfokusmøder med talepædagogen, hvor personalet får råd og vejledning

Alle 5 årige sprogvurderes

Bruger materialerne og kurserne fra Sproghuset

 

udviklingspunkter

 

Fortsætter indsatsen ( bl.a. hit med musikken og hit med lyden)

4.Tidlig indsats ( BIC – VIDA)

Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC)

Hvad viste observationen?

Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA)

Indsats

Vuggestuen har deltaget i de forskellige foredrag og workshops. Vil gerne arbejde med tidlig tilknytning. F.eks. flere besøg inden start. Har været i gang med et forsøg, og der var gode erfaringer med det.

Og der er stadig tiltag i gang.

Har ikke deltaget i VIDA.

Observation

Observationen i vuggestuen viste, at der er didaktiske overvejelser i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet. ( samling med aktiviteter, spisning i mindre grupper, læring i forhold til dagligdagsgøremål ( f.eks. at vaske hænder)

 

udviklingspunkter

at udvikle arbejdet og mulighederne for den tillige tilknytning.

Vil gerne høste viden fra f.eks. Lupinmarken.

 

5.Den pædagogisk læreplan – hvordan arbejder I med temaerne?

Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( ECERS FCCERS)

Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation?

Indsats

Der er optaget videoklip med læreplanstemaerne til forældrene. Filmen viser læring i hverdagens gøremål.

Når der planægges projekter er der opmærksom hed på, at alle læreplanstemaerne er i spil.

p.t i et sanseprojekt i en af børnehave grupperne, eller når der er projekter i hele huset

I vuggestuen er der p.t. et fugle projekt.

Der udarbejdes dokumentation i form af billeder og videoklip – også i forhold til de 3 læringsrum

Billeder, dagbog, børneinterview.

Der evalueres løbende på baggrund af dokumentationer

 

Udviklingspunkter

Arbejde videre som hidtil.

Undersøger analysemodel i forhold til analyse af den indsamlede dokumentation.

 

6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv?

På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis?

Hvad viste observationen?

Indsats

Deltager i et forskningsprojekt ( VIA) hvor der er fokus på børneperspektivet

Det har bla. betydet af personalet i højere grad tænker over hvordan det er at være barn i de forskellige situationer, og har fået øje på hvilke steder børnene synes er gode af være både ude og inde.

 

I hverdagen er der fokus på at inddrage børnene.

Observation:

Observationen viste bla. i vuggestuen, at børnene inddrages i de aktiviteter, der er muligt, og at medarbejderne generelt er opmærksomme på børnenes behov og ønsker

udviklingspunkter

Arbejder videre med forskningsprojektet i forhold til børneperspektivet.

 

 

7. Børn med særlig behov – trivselsmålinger – overgange ( TOPI) – inklusionspraksis ( indsatsområde)

Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne?

 

Indsats

Der laves handleplaner og forældrene inddrages i bekymringerne. Der er en skærpet opmærksomhed på børne i forhold til at de er i gul position.

P.t er Ressourcekorpset i gang med hjælp 2 børn ( til gruppen)

Personalet arbejder med marte meo i forhold til børn i gul position.

Personalet Indretter sig efter børn der har særlige behov - f.eks. ved overgange

Der afholdes TOPI dage( lagt ind i mødeplanen)

Vil gerne have mulighed for at inddrage forældrene mere – f.eks. i marte meo forløb

 

Udviklingspunkter

Fortsætte det gode arbejde.

 

8. Forældresamarbejde

På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset?

Indsats

Løbende daglig kontakt – og der aftales samtaler hvis der er brug for det. Forældrene bliver informeret Via børnenettet i form af dagbøger om hvilke aktiviteter der er og har været.

F.eks. hit med musikken.

 

Udviklingspunkter

Ønsker at Informere mere om hvad ’vi gør’.

 

Have øje for at inddrage forældrenes i børnene læring

 

9. Medarbejdertrivsel og udvikling

Hvad viser den sidste trivselsmåling?

Sygefravær?

Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling?

Indsats

Der har været meget udskiftning i forhold til nye medarbejdere ( bl.a. barsel), som skulle sættes ind i arbejdet. Det har været hårdt, men nu er vi på rette vej. Der er en god stemning i huset.

Sygefravær ca. 3 % - lavt

 

Alle har lige været igennem marte meo forløb. Mus samtaler viser hvad der er af ønsker. F.eks. vejlederudd. Personalet deltager bl.a. i Bupl – foredrag.

Der arbejdes med aktionslæring i hverdagen – kompetenceudvikling sker også her.

Udviklingspunkter

Værne om trivslen og den høje faglighed.

 

 

 

Bilag: 1

 

Udviklingsplan for: (navn på børnehus)

Dato:

1. Marte Meo ( indsatsområde)

Mål, tegn og tiltag

 

2. Grundlag for læring ( indsatsområde)

Mål, tegn og tiltag

 

3. Sprog ( indsatsområde)

Mål , tegn og tiltag

 

4. Tidlig indsats ( BIC – VIDA)

Mål, tegn og tiltag

 

5. Den pædagogisk læreplan – hvordan arbejder I med temaerne ?

Evaluering – hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers)

 

Mål, tegn og tiltag

 

6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv?

Mål tegn og tiltag

 

7. Børn med særlig behov – trivselsmålinger – overgange ( TOPI) - inklusionspraksis

Mål, tegn og tiltag

 

8. Forældresamarbejde

Mål, tegn og tiltag

 

9. Medarbejdertrivsel og udvikling

Mål, tegn og tiltag

 

 

 

 

 

 

Bilag 2

Fakta (udfyldes på forhånd):

Børnehus: FDF- Spurvehuset

Udfyldt dato:  29/3 2017                                  Udfyldt af: Leder,  Helle Klingenberg

Antal børn indskrevne børn

Aktuelle tal

0-3 årige

29

3-6 årige

67

Personale

Antal timer

Personale med pædagoguddannelse

335

Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU)

30

Personale uden pæd. udd.

180

Personale med relevant diplomuddannelse

5 stk. personale

Børn med særlige behov

Antal 15

Aktuelle sager i PPR

2

Børn der har fået skoleudsættelse i 2015

1

Børn der får støtte

3

Ydelser fra Ressourcekorpset

Råd og vejledning

Timer

Andet ( beskriv hvad)

 

Børn med andet modersmål end dansk

10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 3

Nedenstående skema udfyldes på forhånd.

Navn:                                                                                              udfyldt dato:

Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven)

ja

nej

Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser

X

 

Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge?

Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne?

X

 

Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering?

X

 

Røgfrie miljøer

Er institutionen røgfri?

x

 

Hygiejne

Er der procedurer i forhold til at vaske hænder?

Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning)

Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne?

3 X ja

 

Forsikring

Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn?

x

 

Vuggestuer:

Sovestillinger

Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød?

 

X

 

Vuggestuer:

Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat?

X

 

Sikker transport: er der procedurer?

Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj?

X

 

 

Legetøj

Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)?

X

 

 

 

Vedligeholder I hjemmesiden?

X den interne

X den eksterne